Her på siden finder du en komplet guide til at vælge det bedst mulige WordPress tema til din blog eller hjemmeside. Du finder også svar på spørgsmål omkring WordPress og generelle tips & Tricks til hjemmesiden.
Du finder bl.a. svar på: hvilke temaer er oversat til dansk, søgemaskineoptimering i forhold til det valgte tema, hvordan du installere et WordPress tema og hvorfor indlæsningshastigheden er så vigtig.
Bemærk at denne side indeholder affiliate links, hvilket betyder at jeg får en mindre kompensation, hvis du vælger at købe efter du har klikket på et af mine links. Dette koster dig intet ekstra og hjælper med at holde wptemaer.dk i luften. Tak for din støtte!
Skal jeg vælge et gratis eller betalt WordPress tema?
Når det kommer til WordPress er der tusindvis af gratis temaer du kan vælge imellem. Min anbefaling er dog at gå efter et godt betalt tema.
Et betalt tema er lavet af webdesignere eller webbureauer og bliver løbende opdateret med de nyeste features. Samtidig bliver eventuelle sikkerhedshuller lukket og du er sikker på at koden er optimeret bedst muligt. Dette har både betydning for hastigheden og kompatibiliteten med plugins.
Du kan godt starte din hjemmeside med et gratis tema, men anbefaler altid at gå efter et betalt tema. Et premium betalt tema vil give dig et flottere design, være lettere at vedligeholde og have de fleste nødvendige funktioner indbygget.
Hvordan vælger jeg et WordPress tema?
I denne sektioner ser vi nærmere på de ting du bør overveje før du vælger et WordPress tema din blog eller hjemmeside.
1. Hvad er det du prøver at opnå med din blog?
Når det kommer til at vælge et WordPress tema til din blog eller hjemmeside, er det væsentligt at du har tænkt over hvad det er du prøver at opnå.
Nogle designs er lavet med det formål at samle flest mulige email adresser. Dette gør sig f.eks gældende med teamet herunder fra StudioPress. Det har en tilmeldingsformular placeret øverst på siden, og er altså en væsentlig del af designet.
Selve indholdet på din hjemmeside har også indflydelse på, hvilket design der passer bedst. Ved nogle typer af hjemmesider forventer brugere et bestemt udseende. Om et design er bedre end et andet er svært at måle, men det er vigtigt at gøre dig klart hvad der er vigtigst at opnå for din hjemmeside.
2. Hvilke funktioner skal din hjemmeside have?
Har du valgt et godt tema fra start, vil du kunne ændre mange til ved opsætningen og layoutet. De ting som ikke fra starten ligger i dit tema kan du relativt let kan tilføje ved hjælp af gratis plugins. Det er dog rarest at have det meste fra starten, da mange plugins vil gøre din hjemmeside langsommere.
Helt basalt bør dit tema være: mobile responsive, gøre det muligt at ændre header og footer, indsætte featured posts, have en god sektionen til kommentare, professionelt og rent design samt mulighed for opsætning af en landingpage.
Det er meget vigtigt at du sikre dig at din WordPress theme er responsive. Dette betyder at det vises korrekt på alle de mobile enheder. Ifølge Google foretages over 50% af alle søgninger nu på mobile enheder. Kigger du på et tema hvor der ikke står at temaet er mobile responsive, skal du gå en lang bue uden om det.
3. Hvor hurtigt indlæser din side?
Din hjemmeside skal være hurtig til at indlæse. Dette gør sig både gældende når det kommer til brugeroplevelsen, men også i forhold til Søgemaskineoptimering. I dag er indlæsningstiden faktisk et væsentligt målepunkt, i Googles algoritmer.
Google kigger også på hvor længe brugerne bliver på din hjemmeside, og er din hjemmeside langsom, ja så forlader brugerne også hurtigt din blog.
Mange WordPress temaer er desværre kodet dårligt, hvilket betyder at temaet i sig selv gør din WordPress blog langsom. Nogle temaer bruger også store billeder, mange forskellige tunge scripts og henter data fra andre hjemmesider. Dette kan gøre din hjemmeside meget langsom, og det udelukkende på grund af temaet.
- En del af disse ting kan rettes, men det er langt bedre at finde et godt tema fra start – og slet ikke skulle bekymre sig om disse ting.
- Gode temaer er kodet så dine sider indlæses hurtigt og flydende. I og med koden er opbygget langt bedre, er risikoen for fejl ved opdateringer minimal.
- For at teste hvor hurtig din hjemmeside er til at indlæse kan du med fordel bruge Pingdom Tools og GT Metrix.
Med Pingdom Tools får du en rapport over hvor hurtigt de forskellige elementer på din hjemmeside indlæses. I forbindelse med disse test er det værd at nævne at dit webhotel også spiller en stor rolle, når det kommer til den samlede indlæsningshastighed.
De fleste webhoteller tilbyder dog opgraderinger, det du skal kigge efter er antallet af CPU cores. Ligger du hos Simply, som er webhotellet jeg anbefaler her på siden, kan du gå efter Standart Suite eller Pro Suite, da de har henholdsvis 2 og 3 CPU cores. Flere cores gør rent faktisk en målbar forskel.
4. Anmeldelser og ratings
Når det kommer til WordPress temaer er det vigtigt at de har gode anmeldelser. Dette gør sig gældende for alt på internettet, men især med temaer til WordPress er det vigtigt.
Dette skyldes at temaer eller plugins der ikke er opdateret kan udgøre en sikkerhedsrisiko for hjemmeside. Ser du ingen anmeldelser eller et begrænset antal af brugere af et plugin eller tema, bør du undgå at installere det.
Når du søger efter et plugin i WordPress kan du se hvornår det sidst er blevet opdateret. Er det mere end et år siden, ville jeg en lang bue uden om det plugin. Et plugin eller temaer der ikke er opdateret kan også skabe alle mulige mærkelige fejl på din hjemmeside.
5. Oversættelse til dansk
Det er vigtigt at det tema du vælger er oversat til dansk. Det dur ikke at nogle ting står på engelsk på din hjemmeside, da det lynhurtigt får din troværdighed til at falde.
De temaer jeg anbefaler her på siden er alle oversat til dansk, og med f.eks. Genesis temaerne er det eneste der kræves, at du vælger dansk sprog i admin.
Nu tænker du måske at let selv kan oversætte et tema, med et plugin som Loco Translate, men det viser sig ofte at enkelte ord ikke kan oversættes alligevel, og dermed skal det gøres manuelt.
Når temaet så bliver opdateret forsvinder dine rettelser og det er en stor gang bøvl. Kort sagt: gå efter et tema der allerede er oversat fra udbyderens side.
6. Valg af design
Når det kommer til at vælge et passende design, kan det være god ide at kigge lidt på konkurrenterne. Hvorfor ser deres design ud, netop som det gør?
Hvis det er en veletableret side vil langt de fleste løbende have tilpasset de forskellige elementer på deres blog / hjemmeside. Der er som regel en grund til at tingene er placeret, hvor de er. Det handler om at gøre det let for brugerne at finde det de søger, i kombination med den handling du ønsker de skal tage.
Når det så er sagt, kan der være en stor fordel i at gøre noget helt andet end dine konkurrenter. Designet kan i høj grad være med til at adskille dig fra dine konkurrenter og måske hjælpe dig med at få mere opmærksomhed.
Billeder kommer også til at spille en stor rolle. De billeder du bruger i dine indlæg er i høj grad med til at definere hvordan din hjemmeside aflæses. Gode billeder kan give et gevaldigt løft og alle dine artikler bør have mindst et billede.
Et godt design har sætter altid fokus på indholdet. Jo flere smarte effekter og elementer der på din side, jo mere forstyrrende vil brugeroplevelsen være. Vægten skal altid være på dit indhold.
Anbefaling af WordPress temaer
Der findes bogstaveligt talt titusindvis af WordPress temaer på internettet. Det er derfor umuligt at teste og give et overblik over dem alle. Gennem tiden har jeg dog testet virkeligt mange WordPress themes, og der er langt mellem dem der lever op til alle mine krav
Herunder finder du de temaer jeg selv bruger og anbefaler. De er alle søgemaskineoptimeret, bliver løbende opdateret, har gode indbyggede features, sikkerheden er i orden, tilbyder god support og er professionelt designet.
Ord brugt i forbindelse med WordPress
WordPress kan både være meget simpel og samtidig ganske kompliceret. Hvis du er ny til WordPress er der en del at lære, så derfor finder du her vigtigste ord der bruges i forbindelse med WordPress.
Child theme
Et child theme er et add-on til dit eksisterende WordPress tema. Dit child theme arver funktionalitet og design fra dit parent theme. Et Child theme er anbefalet hvis du har tænkt dig at ændre i dit eksisterende tema, men stadigvæk ønsker at beholde det overordnede design og kode. Samtidig sikre et child theme at dine ændringer ikke bliver overskrevet, hvis udviklerne af dit tema kommer med en opdatering.
Parent theme
Dit Parent theme er det tema du vælger der skal være parent til dit child theme. Parent / child theme funktionaliteten gør det let for dig at opgradere dit tema, uden at skulle bekymre dig om at miste eventuel manuel styling du har tilføjet til din WordPress hjemmeside.
Theme framework
Rent teknisk ligger et framework ligger ret tæt op af parent / child tema. Et framework har dog typisk flere muligheder for at ændre i designet og tilføje nye funktioner. Et framework bruges ofte af webdesignere, når de skal lave en unik hjemmeside til en kunde. Som privat kan du dog sagtens have glæde at et godt framework plus et tilhørende tema. Med et framework + tema får du solid, hurtig, sikker og stabil løsning der løbende bliver opdateret.
Blog eller hjemmeside
Når det kommer til WordPress kan systemet bruges til at lave blogs og hjemmesider. Oprindeligt var WordPress en blogging platform, men i dag kan du lave alle typer at hjemmesider i WordPress. Du kan altså let fjerne muligheden for at brugerne kan skrive kommentarer og lave en statisk forside, hvis det er det du ønsker – det er helt op til dig.
WordPress
WordPress er det bagvedliggende system til din hjemmeside. Det er WordPress der sørger for du kan lave nye indlæg, indsætte billeder, design og installerer nye funktioner. Der findes to versioner af WordPress, men de er ikke ens. Vælger du at lave din hjemmeside med WordPress.com, vil du have begrænset funktionalitet. WordPress.org og eget webhotel giver dig derimod fuld kontrol og ejerskab over din hjemmeside.
WordPress tema
Et WordPress tema er det design, du ligger på din hjemmeside. Temaet ændrer altså udseendet på din blog eller hjemmeside samt funktionaliteter både i frontend og i backend.
Widgets
En widget er en drag-and-drop feature der kan til tilføjes alle widget-ready områder på din hjemmeside. Dette er typisk på din forside, header, footer og i din sidebar. Mangle plugins og temaer giver dig nye widgets du kan bruge til at tilpasse og udvide funktionaliteten på din blog eller hjemmeside.